Generelt handelsbetingelser vedr. salg til private B2C
Tysklandsvej 7
7100 DK-Vejle
Tlf.: 31215577
E-mail: kontakt@agmondo.com
CVR-nr. 42511013
Nedenstående handels- og leveringsbetingelser gælder forbrugeres køb af varer på agmondo.com til levering i hele Danmark.
Sådan handler du hos agmondo.com
- Du vælger de varer du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.
- Eventuelle ekstra betalinger for f.eks. fragt og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til betale.
- Når du er klar til at bestille, klikker du på ”gå til kassen”, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer og CVR-nummer. Leveringsform er forudbestemt til erhvervsadresser.
- Accepter handelsbetingelserne.
- Bekræft køb ved at trykke på knappen ”godkend og betal”.
- Herefter går din ordre videre til agmondo.com
Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse
Når du har gennemført en ordre hos agmondo.com, modtager du en ordrebekræftelse på de bestilte varer, som ligeledes er en kvittering for modtagelsen af din ordre.
Ønsker du at få gensendt din ordrebekræftelse, bedes du sende en mail til: kontakt@agmondo.com
Priser
Alle priser, som vises i webshoppen er eksklusiv moms. Momsen vil fremgå af tilbud og faktura.
Priserne er kun gældende på det aktuelle bestillingstidspunkt og tilbuds- og kampagnevarer kan have kortere eller længere kampagnevarighed.
Agmondo.com tager forbehold for tekst-, pris- og billedfejl, prisændringer, tekniske fejl og udsolgte varer.
Betaling
På agmondo.com betales via faktura og bankoverførsel.
Husk derfor altid at påføre CVR-nummer ved bestilling.
Holdbarhed
Mindst holdbar til betyder, at vi garanterer at foderet holder niveauet af vitaminer og mineraler. Efter ”mindst holdbar til” datoen vil niveauet af vitaminer og mineraler falde.
Sækkevarer der afsendes fra lageret har minimum 4 ugers frist til mindst holdbar til datoen.
Betingelser ved konkurrencer
Vinderne af konkurrencen får direkte besked pr. e-mail og navnene offentliggøres på Facebook eller i vores mailudsendelser. Ved at deltage i konkurrencen accepterer du samtidigt denne offentliggørelse. Vinderne modtager deres præmie i løbet af ca. 14 dage. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.
Deltager du i konkurrencen, er du selv ansvarlig for at opgive alle de personlige oplysninger, der er angivet ved konkurrencen, så vi kan sende dig eventuelle præmier. Vi er ikke ansvarlige for eventuelle trykfejl og vi forbeholder os ret til med øjeblikkelig virkning, at ændre gevinsterne i en konkurrence eller helt afbryde konkurrencen.
Rabatkoder
Rabatkoder udstedes kun af agmondo.com
Virker din rabatkode ikke, kan det skyldes, at du ikke opfylder de regler som rabatkoden er oprettet med. Aflæs den besked der fremkommer med rødt, når du har indtastet koden.
Virker din rabatkode ikke, skal du kontakte os på kontakt@agmondo.com
Pallevarer
Agmondo.com forbeholder sig ret til at pålægge et håndteringstillæg, når der handles blandet vare, samt bigbags. Håndteringstillægget dækker pallens pris samt gebyr fra fragtmanden for at håndtere paller.
Vi har desværre ikke mulighed for at tage paller med retur ved levering. Undtagelsesvis kan nogle chauffører vælge at tage paller med retur ved forespørgsel men disse vil ikke blive godtgjort.
Håndteringstillægget er ikke inkluderet i prisen, da det er vigtigt for agmondo.com at vise varens reelle pris.
1 sæk. Fragtpris 89 DKK
2 sække. Fragtpris 149 DKK
3 sække. Fragtpris 149 DKK
4 sække. Fragtpris 149 DKK
5-8 sække. Fragtpris 169 DKK
Herefter fragtpris pr. palle 775 DKK
Ved køb af minimum 600 kg hestefoder leveres det fragtfrit.
Postpakker
Pakkepost leveres til angiven leveringsadresse og træffes ingen hjemme, afleveres den ved nærmeste pakkepost.
Er du ikke hjemme, når PostNord kommer med din pakke, kan du som privatkunde tilmelde dig Modtagerflex på PostNords hjemmeside, dermed vil pakken blive stillet ved din bopæl, uden kvittering.
Håndteringsgebyr
Der tilgår et håndteringsgebyr på en række fodersække og øvrige varer på i alt 150 DKK. Dette tillæg dækker den omkostning vi har, når en ordre skal leveres på palle til en privat adresse.
Levering
agmondo.com leverer i Danmark
Lagervarer leveres inden for: 3-5 hverdage, når bestillingen foretages inden kl. 14.00
Skaffevarer leveres inden for: 5-10 hverdage
Ved køb på agmondo.com kan din forsendelse bliver afsendt på to forskellige måder. Enten med fragtmand eller som almindelig pakkepost.
agmondo.com benytter den mest optimale transportør som kan variere til alle pakkeforsendelser af lagervarer under 20 kg samlet, mens større forsendelser leveres via fragtmand med lift til adressens første kantsten. Dvs. fortov, indkørsel – der hvor bilen kan stoppe, nærmest muligt din bolig.
Ikke lagerførte varer (skaffevarer) leveres fra vores lager så snart vi har modtaget varen. Der kan forekomme delleverancer, hvis din ordre består af varer fra forskellige lagre eller en kombination af lagervarer (anført som skaffevarer)
Varer der skal leveres til ikke-brofaste øer, sættes forsendelsen på havnen og bringes til øen med lokale fragtmænd.
Fragtmand
Er levering grundet forhold på købers adresse ikke mulig, vil varerne blive placeret ved adressens første kantsten. Det vil sige fortov eller indkørsel hvor bilen kan stoppe, nærmest muligt din bolig, og henstår herefter for købers regning og risiko.
14 dages fortrydelsesret
Når du handler hos agmondo.com har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnerer varen til os.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.
For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Ved returnering skal du fremsende en mail til kontakt@agmondo.com og vedhæfte en kopi af ordrebekræftelsen, således vi hurtigst muligt kan behandle returordren. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os meddelelse om dette. Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at returnere én eller flere varer, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Varen returneres til:
agmondo.com varelager
Industrivej 10
DK-6330 Padborg
Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Ved returnering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace-nummer. Du skal selv betale udgifterne for tilbagelevering af varen hvis du fortryder købet. agmondo.com dækker ikke fragten ved refundering ifm. fortrydelse af købet.
Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for pallevarer. Her bedes du kontakte kundeservice på kontakt@agmondo.com eller tlf. 31215577 og aftale tid for afhentning.
Begrænsning i returneringsretten
Agmondo.com tager ikke foder retur på grund af sundhedsbeskyttelse og hygiejnemæssige årsager.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os tilbage. Beløbet bliver overført til samme betalingskort, som du betalte købet med. Beløbet tilbagebetales når returordren er behandlet - det kan tage op til 14 dage.
BEMÆRK:
Du kan miste dit købsbeløb helt eller delvist hvis varens værdi er forringet ved:
- Du reelt har taget varen i brug
- Den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den
- Du ikke har håndteret varen korrekt
Du må afprøve varen, men ikke tage den egentlig i brug.
Du mister din fortrydelsesret hvis du bryder den originale emballage på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Reklamation
Dit køb er omfattet af købeloven (Forbrugerkøb), herunder mangelreglerne. Når du handler på agmondo.com har du derfor 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt, men inden for 4 uger efter fejlen blev opdaget vil altid være rettidigt.
Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til kontakt@agmondo.com eller telefonisk på 31215577.
Når du kontakter os vedr. din reklamation, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Afhængig af den konkrete situation, vil du modtage de videre instrukser.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger til at sende varen retur til os, hvis det findes relevant.
Privatlivspolitik
agmondo.com indsamler, behandler og opbevarer dine persondata i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.
Vi deler ikke oplysninger med tredje part, medmindre dette er nødvendigt for at fuldføre ordren.
Lovvalg og værneting
Køb af varer på agmondo.com er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kontakt@agmondo.com. Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til det relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Kontakt:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Du kan også læse nærmere om indgivelse af klage på www.forbrug.dk under punktet ”klagemuligheder”.
Du kan også anvende Europa-Kommissionens online-klageportal ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark. Klagen indgives i så fald her: https:://ec.europa.eu/odr
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: kontakt@agmondo.com
Handelsbetingelser vedr. salg til erhverv. HBC 11-11-2024
Generelt handelsbetingelser vedr. salg til erhverv B2B
1. Agmondo.com ApS (“Agmondo” eller “vi”) tilbyder en online business-to-business service (“Agmondos hjemmeside”), hvor landmænd kan foretage køb online i forretningsøjemed. Når du foretager et køb via Agmondos hjemmeside, accepterer du, at disse salgs- og leveringsbetingelser (“Handelsbetingelser”) er gældende, og at du er erhvervskunde.
Bestilling, priser og betaling
2. Agmondo er ikke forpligtet til at acceptere ordrer og forbeholder sig retten til at annullere eller afvise en ordre, herunder, men ikke begrænset til, af årsagerne anført i punkt 15. Der er først indgået en bindende aftale med Agmondo, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra Agmondo.
3. Prisen for varerne følger Agmondos gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Agmondo bekræfter ordren. Annoncerede priser er angivet eksklusiv moms og plus forsendelsesomkostninger med mindre andet er angivet. Priserne kan ændres.
4. Betaling kan ske via tilsendt e-mail-faktura, bankoverførsel og med de på hjemmesiden angivne kredit- og betalingskort. Betaling kan ikke ske kontant.
5. For varer som betales via tilsendt faktura, skal betaling ske senest på forfaldsdatoen som er angivet på fakturaen, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Alle udestående fakturaer vil automatisk blive betragtet som forfaldne, hvis betalingen misligholdes med en enkelt faktura. Agmondo er berettiget til at videregive købers kreditoplysninger til relevante kreditoplysningsbureauer. Agmondo forbeholder sig også retten til at anmode om en kreditvurdering fra et relevant kreditoplysningsbureau, hvis der anmodes om kredit, og at validere leveringsadresse, kreditkortholder og lignende oplysninger.
6. Ved for sen betaling kan der pålægges rykkergebyr samt et kompensationsbeløb, ligesom der kan beregnes renter. Renteberegning sker i henhold til de til enhver tid af Agmondo fastsatte rentesatser. Rentesatsen udgør p.t. 18,5 % p.a. og tilskrives månedligt. Ændringer i rentesatsen informeres ved opdatering af nærværende handelsbetingelser samt ved angivelse af rentesatsen på kontoudtog. Oplysning om rykkergebyr og kompensationsbeløb kan rekvireres ved henvendelse til Agmondo. Indbetalinger dækker forlods tilskrevne renter. Køber kan ikke modregne i Agmondos betalingskrav, og en reklamation over forsinkelse, mangler m.v. fritager ikke køber for betaling på forfaldsdagen.
Levering
7. Varerne leveres inden for den tidsramme, der er angivet i ordrebekræftelsen.
8. Standardlevering er til den adresse, der er angivet i ordren. Særlige leveringsbehov kan aftales særskilt mod ekstra betaling.
9. Levering er DAP i henhold til Incoterm 2020.
10. En forsinkelse anses for væsentlig, hvis den overstiger 5 dage fra det aftalte leveringstidspunkt, og køber er herefter berettiget til at hæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen. Køber har ikke andre rettigheder ved forsinket levering.
Annullering, reklamation og garanti
11. Når Agmondo har udstedt en ordrebekræftelse og varerne er afsendt, kan ordren ikke ændres eller annulleres, medmindre Agmondo har godkendt det skriftligt.
12. Agmondo tilbyder fortrydelsesret op til 14 dage fra levering, forudsat at varer returneres ubrugt og i original, uåbnet emballage. Omkostninger til returforsendelse skal afholdes af køber og er Agmondo uvedkommende.
13. Køber skal undersøge alle varer ved levering. Hvis der opdages en fejl eller mangel, som ønskes påberåbt, skal det straks meddeles skriftligt til Agmondo. Hvis en fejl eller mangel, der er opdaget eller burde være opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Agmondo, kan den ikke gøres gældende senere.
14. Agmondo forbeholder sig retten til selv at vurdere og bestemme, hvordan en fejl eller mangel skal afhjælpes.
15. Agmondo har ret til at annullere udestående ordrer på varer eller til at standse levering med øjeblikkelig virkning i tilfælde, hvor (ikke udtømmende liste):
- Et skyldigt beløb på en faktura ikke betales rettidigt
- Upræcise eller vildledende oplysninger gives til Agmondo
- Køber er insolvent
- Køber i væsentlig grad har misligholdt købsaftalen
- En købspris er åbenbart forkert angivet
- Købet foretages af en konkurrerende virksomhed.
16. Produkter solgt via Agmondo.com leveres af den GMP-certificerede virksomhed Nordan AgriCore ApS. Eventuel reklamation sendes til Agmondo.com og reklamationen vil behandlet i henhold til den af certificeringen givne standard for reklamation på foder- og fødevareområdet.
17. Agmondo sælger kun produkter lavet til erhvervsbrug. Hvis et produkt, der er fremstillet til erhvervsmæssig brug, anvendes på en måde eller i et omfang, der ikke kan anses for sædvanligt til erhvervsmæssig brug, bortfalder garantiretten.
Ansvar
18. Agmondo fraskriver sig ethvert ansvar for indirekte tab eller følgetab, herunder, men ikke begrænset til, driftstab, tab af omsætning, mistede besparelser, tab eller skade på data, goodwill, forretningsmuligheder eller omdømme.
19. I alle henseender er Agmondo’s ansvar begrænset til fakturaværdien af de bestilte varer.
20. Agmondo er ansvarlig for produktansvar for leverede varer, i det omfang et sådant ansvar udspringer af ufravigelig lovgivning. Herudover skal køber holde Agmondo skadesløs i det omfang, Agmondo måtte ifalde produktansvar.
21. Agmondo er ikke ansvarlig over for køber for manglende opfyldelse af forpligtelser, der kan henføres til force majeure. Ansvarsfrihed består så længe force majeure består. Som force majeure, omstændigheder uden for Agmondos kontrol og derfor ikke kunne have været forudset af Agmondo på tidspunktet for aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk, epidemier og arbejdskonflikter.
Ændringer
22. Agmondo forbeholder sig retten til løbende at ændre vilkårene og betingelserne. Den seneste version af Handelsbetingelserne er dog altid tilgængelig på https://agmondo.com
Gældende lov og værneting
23. Disse Handelsbetingelser og den i medfør heraf indgåede købsaftale er underlagt dansk ret, og Retten i Kolding skal være værneting for alle sager (uanset om en sag bygger på rettigheder og forpligtelser i eller uden for købsaftalen).
Kontaktoplysninger
24. Agmondo.com ApS (CVR-nr.: 42511013)
Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, Danmark
Telefonnummer: +4531215577
Handelsbetingelser vedr. salg til erhverv B2B: 12/2023: JB 15-12-2023