Spilder du dine penge på køb af organiske syrer?

Dette er den tredie artikel i serien om brugen af organiske syrer i foder. De to første diskuterede pH, pKa og hvorledes buffer-effekten påvirker syrernes indflydelse - og disse artikler er vigtige for at forstå de efterfølgende artikler.

Ligesom du ikke bruger en skruetrækker til at slå søm i med, er det vigtigt at bruge det rigtige redskab fra din værktøjskasse med organiske syrer. Der er mange forskellige syrer - og de har alle specifikke og forskellige effekter i dyrets mave og i foderet.

Det første en organisk syre skal kunne er at sænke pH i dyrets mave. Dette er særligt vigtigt i unge dyr som fravænningsgrise der endnu evner selv at danne nok syre. Den syre der er i maven hos fravænningsgrise er fortrinsvist mælkesyre - der er dannet ved gæring i maven af mælkesukkeret fra soens mælk. Mælkesyre er en svag syre sammenlignet med saltsyren - som den dannede laktat reducerer effekten af.

Hvorfor er saltsyren så så vigtig i maven? Fordi et af de væsentligste enzymer der udskilles i maven - proteasen Pepsin - er meget pH afhængig. Og pepsinet er nødvendig for protein nedbrydelsen og dermed hele fordøjelses-kæden. Pepsin stopper med at virker ved pH over 3-3,5! Derudover er pepsin dannet fra et forstadie kaldet pepsinogen - ved en spaltning der igen er meget pH afhængig. Ved et surt pH sker reaktionen hurtig - men ved et mere neutralt pH (pH 5-6) er spaltningen og derved dannelsen af pepsin så godt som ophørt.

Når grisen fravænnes - og går fra kun at drikke mælk til at begynde at spise fast føde - falder niveauet af mælkesyre og dannelsen af saltsyre stimuleres. Skiftet til at danne nok saltsyre sker bare ikke med det samme fordi evnen ikke er fuldt udviklet i ungdyret. Selv ved brug af krybbefodring kan det tage 4 uger før evnen til at danne nok saltsyre er opbygget tilstrækkeligt.

Kombinationen af lav syredannelse i maven og lav eller ingen mælkesyredannelse fordi grisen ikke får somælk - kombineret med overgang til fast foder i både større portioner og med varierende intervaller mellem foderindtag betyder at pH stiger drastisk. Effekten på dyrets velbefindende OG fordøjelses processen er enorm, og er et af de mast kritiske tidspunkter i dyrets opvækst.

For at afhjælpe problemerne og hjælpe pattegrisen igennem denne periode med færrest udfordringer, skal du bruge en syre der kan sænke pH i fravænningsperioden. Her er det vigtigt at bruge organiske syrer - da brugen af uorganiske syrer som fosfor- eller saltsyre ikke virker optimalt på grund af manglende buffer effekt og eventuel afsmag i foderet.

Brug det rigtige redskab..

Det er vigtigt at du vælger en organisk syre eller syre-blanding der virker og giver den ønskede effekt. Som vi så tidligere er evnen til at reducere pH i maven afgørende - men du kan få andre fordele med i købet hvis du er opmærksom. En vigtig effekt af organiske syrer er således deres evne til at hæmme fremmedkim og bakterier.

Myresyre er således velkendt for dets evne til at reducere mange gram negative bakterier som E.coli, Salmonella sp. og andre SAMTIDIG med at det reducerer og holder mavens pH nede i det optimale område. Tilsvarende er propionsyre kendt for at reducere svampe og gær meget mere relativt til bakterier.

Andre syrer som smørsyre og benzosyre virker som energikilde for tarmcellerne og har en antimikrobiel effekt både i maven og efterfølgende i tarmen.

Det store spørgsmål er således: HVAD ER DET jeg ønsker at opnå ved at tilsætte organiske syrer - og HVORDAN opnår jeg det?

Myresyre

Den hyppigst brugte antibakterielle syre er uden tvivl myresyre - alene eller i kombination med andre organiske syrer. Myresyre er det mindste af de forskellige organiske syre-molekyler - og det kan derfor let gennemtrænge bakteriernes cellevægge og forstyrre dennes interne pH balance og dermed livsbetingelser. Myresyren har derfor en fortræffelig antimikrobiel effekt mod gram negative bakterier som E.Coli, Salmonella sp., Pseudomonas og andre. Myresyren bruges typisk i vådfoder hvor der udover den antimikrobielle effekt er indikationer på at det medvirker til at bevare næringsstoffer såsom frie aminosyrer i foderet.

Mælkesyre

Mælkesyre bruges ofte i foderblandinger til svin med stor effekt. En blanding af myresyre og mælkesyre i svinefoder er vist at kunne forøge produktionsindex med 5 point - og ikke statistisk forskelligt fra brugen af det meget dyrere benzoesyre. Hvor forsøgsdata ikke viser en statistisk signifikans af en myresyre/mælkesyreblanding imod salmonella, viser andre studier at en ren mælkesyre i høj dosis (2,8%) giver en signifikant reduktion. Sammmenlignende forsøg af rene syrer viser at tilsætning af mælkesyre har størst effekt på fravænningsdiarré. Mælkesyren alene synes ikke at have samme produktions forbedrende indflydelse som myresyre alene eller som blandingssyre med myresyre.

Propionsyre

Propionsyre er nok det hyppigst benyttede organiske syre i foder. Grunden er den dokumenterede evne til at hæmme og reducere forekomsten af gær og skimmel i foderet. Tilsætning af propionsyre er således en effektiv måde at opnå foderkonservering på. På trods af den enorme brug af propionsyre i foderet er virkningsmekanismen endnu ikke fuldt klarlagt og nye effekter dokumenteres fortsat. Netto resultatet er at den forstyrre celle strukturen som fører til celledød. Selvom propionsyren har god antimikrobiel effekt kræver det høj dosis - og myresyren er således derfor fortsat det mest omkostnings effektive valg.

Benzosyre

Benzosyre bliver af mange opfattet som den mest effektive syre at bruge i svinefoder. En af de største forskelle i forhold til ovennævnte syrer er at produktet er et tørt produkt. Det gør det lettere at dosere i foderet uden brug af doseringsudstyr. Benzosyre har derudover den fordel at det har en effekt i hele fordøjelsessystemet, og understøtter tarmens forskellige funktioner optimalt. Benzosyren har på grund af dets lave opløselighed og høje pKa muligheden for at virke antimikrobielt også i tarmen - hvor de andre ovennævnte syrer fortrinsvist virker i selve maven. Det skal selvfølgelig overvejes om det er pengene værd at tilkøbe denne tarm-effekt - eller om brugen af andre syrer der kun virker i maven er en bedre investering relativt.

Smørsyre

En anden organisk syre der giver store effekter udover ovennævnte er smørsyre. Smørsyre er et af de mest undersøgte produkter i palletten af organiske syrer. Grunden til den store interesse er den lange række af dokumenterede effekter . Smørsyre virker som energikilde til tarmceller, virker immun stimulerende, styrker tarmvægsfunktioner for at nævne de væsentligste. Smørsyre er også en af de syre dannes naturligt ved gæring i svinets tarm. Historisk har den største udfordring med smørsyre været lugten - og det faktum at det fortrinsvist virker i tarmen og ikke i maven. Der er udviklet en række produktvariationer såsom et indkapslet smørsyre-salt eller en triglycerid form hvor smørsyren først frigøres enzymatisk i tarmen hvor behovet er. Smørsyre tilbyder en lang række funktionelle fordele alene eller i kombination med andre syrer.

Andre organiske syrer

Der er forskellige andre syrer i anvendelse som tilsætning til foder for at styrke effekten af ovennævnte - da der synes at være belæg for at sige at blandingssyrer virker bedre end syrer brugt alene. Citronsyre og fumarsyre bruges fortrinsvist kun til at sænke pH i maven - men fumarsyren synes også at have en funktion som energi til tarmceller. Sorbinsyre kan bruges med større effekt end benzosyre men er generelt prohibitivt dyr.

Konklusion

Jeg håber at have demonstreret at syrer er meget forskellige i virkningsmåde og effekt - og at du kan sammenlige udvalget med en velassorteret redskabskasse. Hvis du vælger med omhu kan du få stor effekt for små penge.

En tommelfinger regel tilsiger at myresyre og mælkesyre er særligt gode at bruge i foder til pattegrise hvor du skal have sænket pH i maven og hvor du skal have reduceret forekomsten af afvænningsdiarrhea grundet gram negative bakterier som E. Coli, Salmonella sp. og lignende.

Hvis du derudover har udfordringer med gær og skimmel i foderet er en blandingssyre indeholdende propionsyre anbefalet. Benzosyre og smørsyre derivater vil give beskyttelse af tarmen og give øget immunforsvar og bedre tarmfunktioner.

I den næste artikel i serien om organiske syrer vil jeg se på forskelle mellem tørre og flydende produkter herunder fordele ved bufrede og ikke-bufrede produkter .

 

Skriv en kommentar

Scroll til toppen