Mykotoksiner i ensilage: hvor stort er problemet egentlig?

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email
Del på print

At der sandsynligvis er mykotoksiner i din ensilage, burde der ikke herske nogen tvivl om, især når danske studier viser at op til 61% af al Dansk majsensilage indeholder mindst en type mykotoksin.

Men man kan jo altid stille sig selv spørgsmålet ”hvor stort er problemet egentligt?”. Eller ”udgør mykotoksiner et stort nok problem for mit produktionsresultat til at jeg burde behandle for det? ”. Omvendt kunne man spørge sig selv ”hvad risikere jeg ved at gøre noget ved problemet?”

Du sikrer dig og dine dyr dagligt mod forskellige risici og mulige sundhedsproblemer. Du bruger for eksempel pattedyp efter malkning for at modvirke at dine køer får yverbetændelse og har sandsynligvis valgt en bestemt strøelse til sengebåsene ud fra samme tankesæt. Måske behandler du også dyrene mod klov betændelse ved at lade alle går gennem et klovbad. Pointen er, at du gør noget proaktivt for at (for)sikre mange dele af din bedrift mod bakterier, virus og andre potentielle risici. Alligevel tøver mange med at gøre noget aktivt for at sikre sig mod det der reelt udgør en lige så stor, om ikke større, trussel mod deres produktionsresultat – nemlig mykotoksiner.

Tegn på forgiftningen er oftest diffus

Mykotoksin forgiftning forårsaget af skimmelsvampe kan påvirke dyrs sundhed og produktivitet. En kronisk eksponering selv ved lave niveauer af mykotoksiner kan give uspecifikke symptomer, hvilket vanskeliggør at stille diagnosen mykotoksin forgiftning. Billedet mudres også af, at andre sygdomme kan give lignende symptomer. Symptomer som inkluderer appetitløshed, dårlig ydelse, foder afvisning, diarré, forhøjet celletal samt tegn på foster-, nyre-, lever- eller lungeskader. Det kan også giver sig til udtryk som nedsat immunforsvar, øgede infektioner eller metaboliske og hormonelle ubalancer.

I dag er der tale om et mykotoksinsyndrom, der er ikke-specifikt og omfatter nedsat vomme- og leverfunktion samt immunsuppressive virkninger (Santos & Fink-Gremmels 2014). Mistanken er derfor ofte kun rettet mod mykotoksiner, når symptomerne ikke kan forklares med andre diagnoser. I betragtning af den generelle forekomst af skimmelsvampe og de afledte mykotoksiner ville det give mere mening at udelukke mykotoksiner som en årsag til sygdom tidligere i det diagnostiske forløb.

Svært at måle mykotoksiner

Som bekendt kommer mykotoksiner i ensilage fra skimmelsvampe som dannes i afgrøden, enten på marken inden høst, eller under opbevaring i siloen. Der er et hav af forskellige skimmelsvampe som kan have betydning for dyret, men overordnet set er det oftest Fusarium spp., Alternaria spp. og Aspergillus spp. der er til stede, og som kommer fra marken. Under opbevaring er det fortrinsvist Penicillum spp., Aspergillus fumigatus der vokser og afstedkommer problemer.

I Nord Europa har vi faktisk et stort data grundlag om tilstedeværelsen af svampetoksinerne, især i majsensilage. Problemet er bare at der er ret store forskelle i resultater fra studie til studie. Der er flere faktorer som gør det svært at få et retvisende billede af problemet. Forskellene i studiedesign som påvirker resultatet inkluderer; hvornår er prøverne taget, hvor de er taget i stakken og hvordan de er analyseret? Rammer man for eksempel ned i en plet af skimmelsvamp – et hot spot - når man udtager prøven får man et falsk forhøjet niveau af mykotoksiner som ikke er en repræsentativ prøve som siger noget om hele stakken. Analysemetoderne vil også påvirke resultatet; laver man f.eks. en screening for mange forskellige toksiner vil man typisk kræve en højere tolerance for genfinding end hvis man er på sporet efter et enkelt toksin, som man vil være sikker på ikke at gå glip af. Derfor kan man i litteraturen se at resultaterne på det ret almindelig toksin DON som kommer fra Fusarium spp. findes i alt fra 15% til 100% i majsensilage (Gallo et al. 2015)

Problemets sandsynlige omfang i danske ensilage

Helt konkret finder det seneste omfattende studie på området som nævnt at der er et eller flere mykotoksiner til stede i 61% af majsensilage i Danmark (Storm et al. 2014). De samme forfattere finder, at i mindst en tredjedel er der mere end et mykotoksin til stede. I et separate studie fra 2010 finder Storm et al. at niveauet af skimmelsvampe er højest 5-7 måneder efter ensilering.

Mange landmænd vurderer niveauet af deres mykotoksinproblem ved at se, om de har synlige område med skimmelsvampe i ensilagen og simpelthen kassere foderet omkring pletten. Undersøgelser viser imidlertid, at når man analyserer for skimmelsvamp, forekommer individuelle arter i samtlige prøver, mens skimmelsvamp kun var synlige i halvdelen af tilfældene (Storm et al. 2010). Dette betyder, at du alligevel kan have en betydelig kontaminering af ensilagen uden synlige tegn på skimmelsvamp.

Hvordan finder man ud af om man har et mykotoksin problem

Det fører os tilbage til udgangsspørgsmålet; er mykotoksiner et stort nok problem for mit produktionsresultat til at jeg skal behandle for det?

Som svar kan vi sige, at sandsynligheden for, at du har mykotoksiner i ensilagen, er høj. Derudover peger evidens på, at det ikke er et højt niveau af forurening med et eller to mykotoksiner, der forårsager det største problem, men at et kontinuerlig lavt niveau af forurening fra flere forskellige mykotoksiner har en mere snigende, men større indvirkning på produktionsresultaterne.

Kompleksiteten af at opnå en repræsentativ prøve, hvorfra man både kan bestemme tilstedeværelse og niveauet af mykotoksiner, samt fortolke betydningen for din besætning, gør det nok lettere at foretage en diagnose via udelukkelse. Med andre ord, på grund af den generelle høje forekomst af skimmelsvampe i ensilage er der høj sandsynlighed for, at du har toksiner i dit foder. Ved at behandle din ensilage med en toksinbinder i en periode vil du kunne se om symptomerne mindskes og om produktion resultat forbedres. På denne måde vil man med en meget lav investering kunne afgøre om det er mykotoksiner som er årsagen til sundhedsproblemerne.

I vores næste artikel vil du kunne læse mere om den indvirkning mykotoksiner har på dit produktionsresultat og økonomien i at gøre noget ved dem.

Om forfatteren

Jason Lorjé

Jason Lorjé

Jason er Adm. direktør og grundlægger af Agmondo. Han har som dyrlæge arbejdet mange år indenfor pharma og foderadditiv industrien.

Skriv en kommentar

Scroll til toppen