Kritiske tidspunkter, hvor det kan betale sig at bruge organiske syrer i vådfoder?

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email
Del på print

De fleste er efterhånden klar over at der sker et aminosyretab i vådfoder, som følge af fermentering af restmængderne i rørstrenge. Her er det især tilsætning af de kunstige aminosyrer lysin og treonin som det er dyrt at tabe. Har man et problem med aminosyre tab i sådan en grad at man er nødt til at kompensere for tabet på en eller anden måde, er der især to metoder der kan bruges. Enten kan man øge indholdet af aminosyrerne eller man kan bruge organiske syrer til at begrænse fermentering og dermed tabet af aminosyrerne. Men hvornår skal man vælge den ene eller den anden strategi.

Er tab af aminosyrer i vådfoder den eneste grund til at bruge organiske syrer?

Ser man nøgternt på aminosyretabet vil det ifølge de seneste anbefalinger fra SEGES oftest bedre kunne betaler sig at øge andelen af kunstige aminosyre i foderrecepten end at tilsætte syre. Det er fordi tilsætning af organiske syrer oftest vil overstige omkostningen til øgede aminosyrer.

Denne antagelse er dog kun korrekt ud fra en bekymring om de direkte omkostninger forbundet med aminosyretabet, men som forfatterne er inde på, kan det alligevel godt betale sig, når andre faktorer såsom hygiejne eller syrens effekt på grisenes produktivitet tages med i betragtning. Spørgsmålet er derfor, hvornår det vil være klogt at bruge organiske syrer alligevel - af hensyn til hygiejnen eller til produktiviteten. Vi ser her på flere tilfælde hvor det kan have betydning.

Pas på fermentering af fuldfoder

At der sker fermentering i et almindeligt vådfoderanlæg, kan ikke undgås; kunsten er at kunne styre denne fermentering. Fordelene ved kontrolleret fermenteringen er man får mælkesyrebakterier med deres probiotiske effekter, samt mælkesyren som er med til at holde uønskede mikroorganismer nede.

Imidlertid viser undersøgelser at fermentering af fuldfoder eller soja giver dårligere foderoptagelse, foderudnyttelsen og tilvækst derfor anbefales det at kun fermentere sit foderkorn. Det skyldes at man ved fermentering af fuldfoderet har højere tab af aminosyrer. Dette gælder også for de rester af fuldfoder der måtte stå i rørstrengene. Derfor anbefaler man også, at der ikke er mere end 50% restmængde i rørstrengene efter fodring.

Fermentering påvirker dog også foderet negativt smagsmæssigt, da restprodukterne af de nedbrudte aminosyrer resulterer i uønskede smagsstoffer. Nogle af disse stoffer lugter som fordærvet kød for eksempel cadaverin og putrescin fra de engelske ord for hhv. kadaver og fordærv (putrefication).

Sørg for at pH er under 4 ved fermentering

Selv i et velfungerende vådfoderanlæg bør man holde styr på pH, da en vellykket fermentering af korn sker ved et pH under 4. Det er afgørende for at holde pH lavt, er at temperaturen er over 20°C, idet højere temperatur resulterer i et lavere pH. Derfor fungerer fermentering af korn bedst ved 20 – 21°C. Om vinteren hvor temperaturen falder til under 20°C kan der ske fejl i fermenteringen hvilket giver for højt pH.

Ved for højt pH kan 0,2% myresyre tilsættes for at hjælpe til at sænke pH og fremme fermenteringen, da mælkesyrebakteriernes vækst ikke er påvirkede. Kan man stadig ikke få pH langt nok ned, kan en syreblanding med mælkesyre og myresyre hjælpe. Dette giver dig mulighed for at tilføje mere syre og opnå den samme effekt som ved fermentering uden at være afhængig af mælkesyrebakteriens produktion af mælkesyre. Man undgår også høje niveauer af myresyre, som dyrene ofte finder usmagelige.

Foderhygiejnen skal være i top

Generelt skal foderhygiejnen være i top uanset hvilken type vådfoderanlæg man bruger. Som det første skridt bør man rengøre vådfodertanken mindst en gang om ugen, og man skal være særlig omhyggelig omkring låg og gevind. Her kan syreforstøvning med myresyre være med til at nedsætte behovet for vask, men selvfølgelig ikke erstatte den.

Selvom man holder man tanken ren, kan man alligevel se tegn på begyndende udfordringer med hygiejne, ved at dyrene har løs afføring, diarré, dårlig foderoptagelse eller ved decideret gæring i foderet. Udover at komme nærmere ind på den reelle årsag ved at få fodret analyseret, er et fornuftig første skridt at straks begynde at tilsætte syre.

Grund til brug af syre ved restløs fodring

Tab af aminosyre er det sjældent et væsentligt problem når der er tale om restløs fodring. Det er fordi der ikke er foderrester som er tilsat aminosyre i rørstrengene og som står og fermenterer efter den enkelte fodring. Til gengæld er hygiejne være en stor udfordring ved restløs fodring.

Uanset hvor præcist man sørger for at rørstrengen er tømt for foder indeholder det vand man bruger til at skubbe mediet alligevel lidt foderrester. Dette brugsvand med et lavt tørstofindhold (2-6%) er faktisk et bedre vækstmedie for skadelige bakterier end restmængder i et almindelige vådfoder anlæg. Det giver også en forhøjet risiko for skimmel, skadelige tarmbakterier og Cl. perfringens. Det skyldes at i et almindeligt anlæg vil fermentering fortrinsvis producere mere mælkesyre, og det højere tørstof indhold vil begrænse væksten af andre mikrober.

Den generelle anbefaling er derfor at bruge 0,2% myresyre eller 0,5 – 1,0% benzoesyre i skubbevandet for at begrænse væksten af skadelige bakterier. Har man særlige udfordringer med gær og skimmel og andre skadelige mikrober, er en blandingssyre som også indeholder propionsyre anbefalet, da denne også vil have en effekt overfor gær og skimmel.

Være opmærksom på fermenteret skubbemedier

Man kan imødekomme nogle af hygiejneudfordringerne i restløs vådfodring ved at anvende et alternativt skubbemedie i form af fermenteret korn eller valle. Her er princippet at der som i et almindeligt vådfoderanlæg produceres mælkesyre ved fermentering.

Vores erfaringer er at dette alligevel kan være med til at øge aminosyretabet, da resterne af skubbemediet uundgåeligt vil komme med i foderet og øge fermenteringsgraden. Problemet kan bedst undgås ved at fodre ud meget hurtigt inden fermenteringen starter. Praksis viser at dette kan være en udfordring for eksempel til smågrise, som er småt spisende og derfor kræver at ens anlæg har mindre rør for at reducere skubbemedie behovet. Ligeledes kan fodring af søer i farestalden hvor foderforbruget også er lavt være problematisk.

Uanset hvilken type anlæg du står med, kan der være fornuftige tidspunkter at bruge forskellige syrer til at hjælpe dig med at få det bedste ud af dit vådfoder. I mange tilfælde er det ikke kun for at begrænse aminosyre tab at du bør bruge dem – ofte er de helt store fordele og gevinster relateret til foderhygiejnen. Læs med næste gang når vi sætter fokus på dyresundhed og produktionsmæssige fordele ved at bruge organiske syrer i dit vådfoder.

Om forfatteren

Jason Lorjé

Jason Lorjé

Jason er Adm. direktør og grundlægger af Agmondo. Han har som dyrlæge arbejdet mange år indenfor pharma og foderadditiv industrien.

Skriv en kommentar

Scroll til toppen