5 ting du skal have styr på når du ensilerer din majs.

Nu er tiden ved at være inde til at høste majsen og derfor er det vigtigt at afgøre hvilken indsats det kræver at få den optimale ensilering af henholdsvis helsæd og kolbe mix eller hvis du vælger crimping af kernerne. Det er en god idé at kontrollere både før under og efter høsten for disse 5 ting.

1. Forberede dig grundigt til ensilering

Det vigtigste er man er klar med alt det man har brug for til at gå i gang med høst og ensilering. Sørg for at du har overdæknings materiale nok, og sikre dig at du har bestilt ensileringsmidler hjem mindst 10 dage før du regner med at gå i gang.

2. Høst ved det rigtige tørstof indhold

Anbefalingerne fra SEGES er at der skal høstes til helsæd ved et tørstof indhold på 31-33%, men de seneste år har majsen oftest ligget med et tørstof på over 35%. Derudover anbefales det at man venter med at høste til 2/3 af kolberne er modne.

Udfordringen er selvfølgelig at ved et for højt tørstof indhold kan det være svært at presse alt luften ud af stakken og stakken bliver for tør, især den øverste del. Begge dele giver dårligere mulighed for en ordentlig ensilering.

3. Sikre at den er kørt godt sammen

Som regel er man flere medarbejdere om høsten og ensileringsarbejdet og mange overlader det helt til en tredige part. Når der er flere involveret, er der altid større risiko for fejl, derfor er det ekstra vigtigt løbende at kontrollere snittelængde samt pakning og lukning af siloen for at sikre at håndværket er i orden. I sidste ende er dig og dine dyr skal leve med resultatet resten af året.

4. Brug ensileringsmidler om nødvendigt, men anvend det rigtige

Alt ting går ikke altid op i en højere enhed, det kan blive nødvendigt at høste ved et højere tørstof indhold eller modningsgrad fordi vejret ikke helt har spillet med, sådan som det tegner sig i år. Her kan ensileringsmidler i høj grad bidrage til at sikre at du stadig har en høj kvalitet af ensilagen når du tager den i brug.

Generelt kræver biologiske ensileringsmidler en lavere tørstofindhold og er langsommere til at sænke pH, derfor anbefaler vi at man bruger kemiske ensileringsmidler, både fordi man sænker pH hurtigere ved en høj tørstofindhold, og fordi man dermed også sikre mod uønsket svamp og bakterier. Dertil er man sikret at man ikke taber næringsværdi når stakken åbnes og at ensilagen holder sig køligt og dermed nedsætter behov for midler til at holder TMR køligt ved foderblanding.

Agmondo har flere produkter på hylden til formålet og vores anbefaling er at man til helsæd og crimping bruger Propionsyre baseret produkter. Her er vores anbefaling klart ProSid MI700 som er en ikke korrosiv, ikke HACCP eller ADR-transport krævende produkt som er højt koncentreret men med mindre fordampning, forbedret binding til materialet og dermed har en længere varende effekt end ved ren Propionsyre.

Til kolbemix anbefaler vi ProSid MI 531 som er specielt formuleret til brug i kolbemix (CCM)

5. Grundig og robust overdækning

Når alt er kørt sammen og du har sikret dig de bedste betingelser for at få en kvalitets ensilage ud af det er det sidste trin næsten det vigtigste. Ensilagen skal dækkes ordentlig af, da du kun opnår effekt ved ensileringsprocessen i et lufttæt/iltfrit miljø. Uanset hvilke materialer du vælger at bruge til at dække stakken over med, er det vigtigt at de beskytter mod vind, sol og ikke mindst angreb fra fugle.

Afdækning af ensilage stakken

Pakning af en silagesilo

Gode råd til ensilering

Fyld ikke alt i siloen på en eller to gange; det er bedre at:
• Køre max. 20-30 cm tykt græslag og så pakke det med en tung maskine
• Fortsætte med at pakke ½-1 time efter det sidste læs
• Dæk siloen tæt og forsigtigt umiddelbart efter den endelige pakning
• Juster pakke maskinens vægt til mindst 0,25 * lastekapacitet i timen. For eksempel: Hvis kapaciteten er 40 ton i timen * 0,25 = Maskinen bør veje mindst 10 ton for at pakningen skal blive tæt nok.
• For at kunne følge med, når høstkapaciteten er høj, kan du lægge to silokamre på samme tid, hvis der ikke er plads til både læssemaskine og pakke maskine (traktor) samtidigt i én silo.

Skriv en kommentar

Scroll til toppen